Guide til en god handel

ANYWEAR®s Guide til en God Handel

Vi vil rigtigt gerne have, at alle ANYWEAR®s brugere får en god oplevelse, når de benytter vores handelsplatform – både på web og på app. For os er en god handel kendetegnet ved, at både køber og sælger føler, at de har haft en positiv oplevelse, som de har lyst til at gentage – igen og igen. 

Typisk vil en handel på ANYWEAR® finde sted mellem 2 privatpersoner. Rigtigt mange af vores brugere benytter allerede ANYWEAR®s handelsplatform skiftevis som køber og sælger – og I ved derfor allerede hvordan det typiske handelsflow fungerer. 

 


Hvis du bruger ANYWEAR® til

at sælge en vare


Hvis du bruger ANYWEAR® til

at købe en vare


En god handel begynder & slutter altid med god kommunikation.

Så husk at bevare den gode tone

De fleste handler på ANYWEAR® foregår mellem privatpersoner.

( Derfor vil der almindeligvis ikke være returret på de varer, der handles! )

Som sælger bør du beskrive din vare så detaljeret som muligt: F.eks.: Designer, materiale, størrelse, farve, oprindelig købspris, din salgspris på ANYWEAR®.

Vær altid parat til at besvare yderligere spørgsmål fra dine mulige købere. *)

Tag mange fotos af varen! Som sælger bør du sørge for at vise varen fra alle vinkler, gerne med hvid baggrund, og hvis muligt på bøjle.

Som sælger må du kun bruge dine egne fotos af varen, når du tilføjer billeder til dine annoncer på ANYWEAR®. Du må for eksempel ikke uploade billeder af tøj, smykker m.m. fra andre websites, da dette kan krænke andres rettigheder.

Som køber bør du sikre dig, at den vare du er interesseret i, er beskrevet så grundigt, at du føler dig tryg ved, at varen er sat til salg på ANYWEAR® til den rigtige pris. 

Kontakt gerne sælger, om bed om yderligere beskrivelse af varen. **) 

Bed gerne sælger om at dokumentere varens stand yderligere ved at tilføje flere fotos, samt evt. kopi af original købskvittering.

Som køber bør du sikre dig, at det er brugeren selv, der har taget alle fotos af varen. På den måde vil du samtidig kunne se om beskrivelsen af varen svarer til det, du ser på billedmaterialet.


Som udgangspunkt er alle bud juridisk bindende

Hvis du som sælger modtager et bud på din annoncen, skal du svare indenfor 14 dage.

Hvis der går længere tid, vil købers bud ikke længere blive betragtet som bindende.

Når du giver et købsbud på en annonce, vil dit bud som udgangspunkt være juridisk bindende.

Har du ikke hørt fra sælger indenfor 14 dage, betragtes dit bud dog ikke længere som bindende.


ANYWEAR®s anbefaling til den sikreste betalingsmåde, når I har aftalt at handle

Den sikreste form for betaling sker naturligvis altid, når køber og sælger mødes. Ved mødet kan varen prøves/besigtiges af køber. Hvis køber er tilfreds, vil sælger modtage kontant betaling, – og varen skifter hænder. 


Når det ikke er muligt at mødes, anbefaler ANYWEAR®, at køber allerførst overfører betaling for varen til sælgers bankkonto, f.eks. via MobilePay. ANYWEAR® anbefaler herefter, at sælger afventer modtagelse af den aftalte betaling, inden varen sendes til køber.

Vi glæder os rigtigt meget til at introducere ”AnywearDeal”, der i fremtiden vil fungere som Anywears samlede handelsløsning, der omfatter betaling, forsendelse og forsikring.


ANYWEAR®s anbefaling til den sikreste forsendelsesmåde


Vi anbefaler, at alle varer sendes med ”Track & Trace” forsendelse, så forsendelsen altid kan spores – af hensyn til begge parter.

Brugerne aftaler indbyrdes, hvem der skal betale for forsendelsen.

Brugerne aftaler indbyrdes, hvordan varen ønskes sendt i forhold til sikkerhed.

Sendes varen uforsikret, vil den eneste gyldige dokumentation for forsendelse være en “Track & Trace” pakkelabel eller en kvittering for en rekommanderet forsendelse.

En bon eller almindelig kvittering fra posthuset, betragtes ikke som gyldig dokumentation for at varen er afsendt.

NB! ANYWEAR® hæfter hverken for mistede varer eller varer der måtte blive beskadiget under forsendelse.

Som sælger bør du altid være i besiddelse af dokumentation for, at du har afsendt varen, både i tilfælde af at en forsendelse ikke når frem til køber – eller hvis din forsendelse bliver beskadiget under transport.

Som køber kan du naturligvis vælge, at få varen tilsendt som alm. brevforsendelse, men i så fald påtager du dig samtidig det fulde ansvar ved en evt. mistet eller beskadiget forsendelse.


Rating

Vi opfordrer sælger til at give en rating af køber i forbindelse med en gennemført handel på ANYWEAR®.

NB! Husk, at du kan ændre din rating, hvis du efterfølgende ændrer mening.

Vi opfordrer køber til at give en rating af sælger i forbindelse med en gennemført handel på ANYWEAR®.

NB! Husk, at du kan ændre din rating, hvis du ændrer mening, når du modtager den vare du har købt.


Hvis der opstår uenighed i mellem køber og sælger, vil ANYWEAR® hjælpe med at finde en løsning


Hvis der opstår uenighed om en handel, opfordres køber og sælger i første omgang til selv at forsøge at finde en løsning.

Al kommunikation mellem køber og sælger bør foregå skriftligt på ANYWEAR® i tilknytning til den aktuelle handel. Du kan finde alle ”Afsluttede køb/salg” og ”Igangværende køb/salg” under ”Min side” på ANYWEAR®.

Hvis køber og sælger må opgive at nå til fælles enighed, kan parterne henvende sig til ANYWEAR® [email protected]

ANYWEAR® vil så gennemgå hændelsesforløbet - som det fremgår af korrespondancen på den igangværende/afsluttede handel - og på baggrund af den foreliggende dokumentation og korrespondance, anbefale den bedst mulige løsning på uenigheden.

Alle henvendelser til [email protected] i forbindelse med ovenstående, skal indeholde oplysninger om begge parters e-mail adresser, handelsnr. samt en fyldestgørende beskrivelse af årsagen til uenigheden.

Begge parter er forpligtet til at svare på henvendelser fra ANYWEAR® inden for rimelig tid.


Alle oplysninger i forbindelse med brugerprofiler, annoncering samt køb og salg, er underlagt strenge krav til fortrolighed i henhold til gældende dansk lovgivning.

ANYWEAR® vil forsøge at mægle mellem parterne, men har ikke mulighed for at påtage sig noget økonomisk ansvar i sagen.

*) På din ANYWEAR® Profil har du mulighed for at tilvælge notifikationsmails, så du automatisk modtager en e-mail fra ANYWEAR®, hver gang en bruger kommenterer på én af dine annoncer.

**) På din ANYWEAR® Profil har du mulighed for at tilvælge notifikationsmails, så du automatisk modtager en e-mail fra ANYWEAR®, hver gang der tilføjes en kommentar til en annonce, som du følger.